Der findes mange forskellige former for penisringe. Nogle er store og elastiske, andre er små og meget stramme. Men hvad er det egentlig en penisring kan gøre for dig? Og hvilken model skal du vælge?
Helt overordnet er en penisring en lille ring, som du fører ned over penis, enten når du er slap eller stiv. De fleste penisringe er meget fleksible i materialet, så de kan udvides en del. Det er meget forskelligt fra mand til mand, hvad der føles bedst, så det er bare med at prøve dig frem. Uanset hvad, må en penisring dog aldrig sidde så stramt, at det føles direkte ubehageligt. Så er den for lille.
En penisring vil give dig en kraftigere og mere fyldig erektion, fordi blodet bliver længere tid i penis på grund af trykket fra penisringen. Du vil derfor opleve, at du kan holde lidt længere, og din partner vil også føle, hvordan din penis mærkes større, end den plejer.
Der findes 3 forskellige slags penisringe:
Penisringe kan inddeles i 3 forskellige kategorier. Der er den helt klassiske penisring, uden vibrationer, som blot placeres omkring selve penisroden og strammer let. Hvis du ikke har prøvet en penisring før, er det er en god idé at starte med en helt enkel penisring til begyndere, for at finde ud af, hvad der passer dig bedst.
Dernæst er der penisringen med vibrator, som minder meget om den klassiske penisring. Her er påsat en lille vibrator, som vil stimulere kvindens klitoris, når I har sex.
Den tredje type penisring er en ring, der sættes omkring både penis og kugler. Nogle af disse er også udstyret med ekstra udstyr i form af en minidildo eller lign., til anal stimulation. Det er den mest avancerede ring af de tre, og den er specielt velegnet til dig, der har prøvet de andre penisringe og nu gerne vil eksperimentere med de lidt mere avancerede modeller.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du bruger en penisring, så tag et kig på videoen herunder, hvor Mathilde her fra Sinful.dk fortæller lidt om brugen af den.
Klassisk penisring – sådan gør du:
Før forsigtigt penisringen helt ned til penisroden. Du kan gøre det, enten når din penis er slap eller stiv – prøv dig frem, og se hvad der virker bedst for dig. Påfør evt. lidt glidecreme for at gøre oplevelsen mere glidende. Lad ringen sidde ved roden og stramme, mens du har sex med din partner, eller når du onanerer. Penisringen sørger for at det blod, der bliver pumpet op i penis, bliver dér, og dette giver dig en hårdere og mere fast erektion.
Penisring med vibrator – sådan gør du:
Sæt din penisring med vibrator omkring roden på penis på samme måde som med den klassiske penisring. Her vil det også være en stor fordel at påføre lidt glidecreme for en mere behagelig og glidende påsætning. Når den sidder som den skal, kan den vibrerende penisring tændes og så er der også ekstra nydelse til kvinden – eller nærmere bestemt hendes klitoris – når du er inde i hende. En tip til en god stilling at bruge denne slags penisringe i er, hvis hun sidder oven på dig. På den måde kan hun selv styre, lige præcis hvor på hendes klitoris vibrationerne skal ramme.
Ring til penis og kugler – sådan gør du:
Før penisringen ned over din penis og kugler, gerne inden du har fået erektion. Jo mere erigeret din penis er, jo sværere er det at påsætte ringen omkring hele herligheden. Det kan være en fordel, at du starter ud med at bruge en penisring til penis og kugler, der er velegnet til begyndere, hvis det er første gang, du skal prøve det. Derefter kan du altid udforske, hvad der ellers er inden for denne kategori. Som med de andre penisringe gælder det også her, at lidt glidecreme vil gøre oplevelsen endnu bedre.
Hvor længe må en penisring sidde?
Som en tommelfingerregel siger man, at en penisring ikke må sidde for længe (ca. 20 min). Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvad der føles godt og behageligt. Prøv dig frem og eksperimentér lidt. Det er den nemmeste måde at finde ud af, hvor længe du kan holde ud til at have den siddende. Og brug i lige så høj grad din sunde fornuft: Hvis du oplever den mindste form for ubehag, at det begynder at gøre ondt eller spænde for meget, skal du selvfølgelig straks tage ringen af. Det kan være, du skal prøve penisringen et par gange, før du har vænnet dig til følelsen af at have den på.