Anmeldelser

Jimmy Jane Ascend 4

Generelt

Ascend 4 er en ny sjov vibrator fra det amerikanske firma Jimmyjane.

Jimmyjane kan lide at tage de lidt klassiske dildovibratorer og iklæde dem et nyt og mere kreativt design. Jeg har tidligere testet deres version af en rabbitvibrator, Form 8, som jeg var meget begejstret for, så jeg er meget positiv over for Jimmyjane og synes, det er fedt, at de prøver sig frem med nogle lidt anderledes designs.

Ascend 4 og Form 8 kan desværre ikke længere købes i shoppen. Du kan i stedet prøve Ascend 2, som er en klitorisvibrator, eller Amaysin Wavy, som er en dildo vibrator.

Oplevelse og funktioner

Ascend 4 er en klitorisvibrator med dobbeltmotor fordelt i to hoveder. Dvs. den har forskellige motorer i to forskellige niveauer. Det lille hoved har kraftige målrettede vibrationer, hvorimod det store hoved har mere dybe, svage og spredte vibrationer. Begge vibratorhoveder styres med samme knap, og de vibrerer altid samtidig. Vibratoren kommer med 3 forskellige vibrationsmønstre med hver 3 niveauer. Det første mønster er en konstant vibration, og de øvrige to mønstre er mere pulserende og rytmiske.

Overfladen på Ascend 4 er lavet i medicinsk silikone og blød mod huden. Sammen med vandbaseret glidecreme bliver den dejlig glat, og det gør oplevelsen mere stimulerende, selv når man kun bruger den til klitorisstimulation.
Det lille vibratorhoved kan også bruges indvendigt, og her anbefaler jeg, at man bruger glidecreme, da det føles meget mere lækkert, når det hele bare glider derud af.

Vibratoren er genopladelig og et fint lille lys indikerer, når den er fuldt opladt.
Derudover er den vandtæt, så man, hvis man har lyst, kan tage den en tur med ind under bruseren.

Bedømmelse

Jeg synes, det er en fin vibrator med et sjovt udseende.
Det er en god ide med to vibratorhoveder, der føles forskelligt, men det er ikke smart, at man ikke kan slukke for den vibrator del, man ikke bruger. Det giver en masse vibrationer i hånden, som kan være lidt distraherende, og efter lang tids brug kan det give en summende fornemmelse i hånden.
Derudover syntes jeg ikke, at der er så meget go i den store vibrator.
Jeg kunne kun få noget ud af den lille del, men den er til gengæld også super god og kraftig.

Jeg giver Ascend 4 fra Jimmyjane 3 stjerner.