Guides

GUIDE: SÅDAN FINDER DU DEN BEDSTE DILDO

Er du ny til dildoens vidunderlige verden? Du er, overraskende nok, ikke den eneste. Det virker umiddelbart som det mest simple stykke sexlegetøj, så man skulle måske tro, at det er der, de fleste starter ud. Det er dog langt fra tilfældet.

Faktum er faktisk, at de fleste starter med en lille, diskret vibrator, og først efter at have prøvet andet sexlegetøj, får man interesse for (og mod til) at kaste sig over en dildo. Men hvad er en dildo egentlig, hvad er de lavet af, hvor mange typer er der, og hvordan bruger man dem bedst? Vi giver dig her vores bedste tips, som du kan bruge, når du skal investere i en dildo.

Hvad er en dildo?

Dildoer er et stykke sexlegetøj uden strøm, som for det meste er udformet som en penis. De bruges til at penetrere skeden eller anus under onani, forspil og/eller sex. De anses for at være den ældste form for sexlegetøj og kan dateres hele 30.000 år tilbage i tiden.

Da dildoer som regel er formet som en penis, og mange også føles som en den ægte vare, kan de give en mere realistisk oplevelse end f.eks. vibratorer, hvilket kan være mere tilfredsstillende for nogen.

De findes i alle tænkelige materialer, farver, størrelser og til flere forskellige formål og måder at have sex på. Derfor er der heller ikke et endegyldigt svar på, hvilken model du skal vælge. Det kommer nemlig meget an på det formål, som du skal bruge den til.

Dildoer til begyndere

Er det din allerførste model, du er på jagt efter, så vil vi anbefale dig at starte ud med en lille model. Som tommelfingerregel kan du til din første dildo bruge antallet af fingre, du kan og har lyst til at føre ind, som rettesnor for, hvor tyk den skal være.

Hos Sinful har vi et udvalg af Slender-dildoer i silikone, som findes i flere forskellige størrelser. På den måde kan du starte helt blidt ud og så avancere lidt, når du har vænnet dig til den første. Start for eksempel med Sinful Slender Silikone Dildo Small og så kan du bytte den ud med medium-modellen når du føler dig klar.

Når du har mod på det, fås Slender-modellerne faktisk også i en large og extra large udgave. Og da der er en stopper på disse udgaver, kan du også med fordel bruge dem til anal stimulation.

Hvis du gerne vil have en lidt mere realistisk version, kan vi anbefale Willie City Realistisk Dildo, som er 14,5 centimeter og har en sugekop.

Hånd der holder en sort dildo med sugekop

Dildoer med struktur

Dildoer med forskellige former for mønstre, som riller, knopper og bølger er designet til at give ekstra stimulation i skedeåbningen. Uanset om de er udstyre med en vibrator eller ej, så giver strukturen en følelse af vibration, når du bevæger dem ind og ud – og de mønstrede forhøjninger gnider perfekt mod skeden. Dem, der er vilde med strukturdildoer kan netop godt lide følelsen af, at den glider ind og ud af kroppen, og stød er dermed en vigtig del af legen – uanset om det er hurtige eller pirrende langsomme stød.

Mange glasdildoer er lavet med forskellige former for strukturer, men der findes også rillede, bølgede og knoppede udgaver i eksempelvis silikone og TPE, hvis du er mere til det.

Hånd der holder en gennemsigtig glas dildo

Realistiske dildoer

Man kan selvfølgelig aldrig erstatte den ægte vare, men realistiske dildoer er ikke desto mindre designet til at ligne og føles som en ægte penis. Derfor vil der typisk også være synlige blodårer, et tydelig markeret penishoved og forskellige hudfarver at vælge mellem, så du kan få din helt egen favorit, når det kommer til størrelse, udformning og farve.

Realistiske dildoer findes dog i rigtig mange afskygninger, fra knapt så realistiske farver (som eksempelvis skrigende lilla eller lyserød) til meget virkelighedstro modeller, som er støbt efter kendte pornostjerner. Hvis du gerne vil se flere muligheder, så anbefaler vi, at du kigger nærmere på udvalget fra Willie City. De har masser af realistiske detaljer, som ikke kun gør dem flotte at se på – de er også med til at give en meget livagtig fornemmelse, når du bruger dem.

De fleste dildoer i den realistiske kategori er uden vibrator, men visse modeller fås dog med en bulletvibrator, som kan indsættes, hvis man har lyst.

Hånd der holder en realistisk dildo med sugekop

Dildoer med sugekop

Denne type dildo findes ligeledes i alle mulige afskygninger, dog med det fællestræk, at de alle har en fod med sugekop, så de kan sættes fast på alle glatte overflader. Det åbner op for utroligt mange frække håndfri legemuligheder. Prøv bare at tænk på alle de overflader i dit hjem, som du ikke tidligere har skænket en tanke.

Med en sugekop dildo forvandles de pludselig til en kilde af ren nydelse. Eksperimentér med at sætte sugekoppen fast på badeværelsesvæggen, en stol eller et bord.

Anvendelsesmulighederne er mange, og du kan bruge dem både solo eller sammen med en partner. Eksempelvis kan nogle af sugekop dildoerne bruges i et harness. Her kan du blandt andet kigge nærmere på den amerikanske sexlegetøjsserie Vac U Lock, der har et stort udvalg af dildoer, der alle passer sammen med deres populære harness.

De fleste modeller har en bred sugekop, der fungerer denne som en stopper, så du med fordel også kan bruge den til anal stimulation.

Lilla dildo med sugekop

Strap on-dildoer

Hvis du gerne vil prøve nogle frække strap on-lege med en partner, vil vi anbefale at gå efter harness-dildoer, som er lavet specifikt til dette formål. Foden på disse modeller gør, at den let kan spændes fast i et harness. Der findes også hule strap-on dildoer til dem, der gerne vil forkæle deres partner med ekstra stor og fyldig stimulation. Du kan også vælge en vibrerende strap-on, der tilføjer lidt ekstra til jeres frække leg.

En anden variation, som hører under strap on-kategorien, er dobbelt strap on-dildoer, som ikke nødvendigvis kræver et harness, men til gengæld en stærk bækkenbund. De er nemlig designet til, at du har den ene ende oppe i dig, mens du penetrerer din partner med den anden ende.

Hånd der holder en sort dildo med sugekop

Dobbelt dildoer

Dobbelt dildoer er beregnet til at stimulere én person, men på to måder – eller i to forskellige huller. Det betyder, at du kan opleve, hvordan det er at blive penetreret vaginalt og analt på samme tid.

Nogle af vores dobbelt dildoer er dog designet på en måde, så de også kan nydes sammen med en partner. De er nemlig meget lange og fremstillet med et dobbelt penishoved, så både du og din partner kan blive penetreret på samme tid.

Hvis du gerne vil have hele fornøjelsen selv, så kan du også få modeller, som ikke er delt i to, men derimod beregnet til, at både vagina og anal bliver penetreret samtidig. På den måde kan du opleve, hvordan det er at modtage to penisser på én gang.

Hånd der holder en lilla dobbelt dildo

G-punktsdildoer

Du kan kende G-punktsdildoer på deres lette krumning, som gør det muligt at ramme det område, hvor G-punktet sidder. Ved at stimulere dette område, kan du opnå den eftertragtede og helt dybe G-punktsorgasme. Dette kræver noget øvelse, men der er heldigvis hjælp at hente. I vores store guide til G-punktet kan du læse meget mere om stimulation af området, hvordan du finder det og hvilket stykke sexlegetøj du kan bruge.

Hånd der holder en sort g-punkts dildo

Dildomaterialer

Vi har allerede introduceret en del forskellige materialer under de forskellige typer dildoer ovenfor, men herunder kan du læse lidt om, hvad der kendetegner de materialer, du kan få.

Silikone

Silikone er det nok det mest gængse materiale i dag. Det er også det mest alsidige. Silikonedildoer kan være alt fra ret faste, eller stive, til at være meget bløde. Uanset hvilken hårdhed du foretrækker, er det fløjlsblødt at røre ved, aldrig koldt og tilpasser sig hurtigt kroppens naturlige temperatur og anatomi.

Silikone er samtidig langtidsholdbart og nemt at rengøre efter brug med varmt vand og en mild sæbe – for eksempel en mild sæbe eller sexlegetøjsrengøring. Hold den altid væk fra skarpe genstande, der kan flænge overfladen.

Man skulle tro, at silikone glidecreme passer sammen med en silikone dildo, men det er ikke rigtigt. Det er faktisk vigtigt, at du kun bruger vandbaseret glidecreme sammen med legetøj af silikone – på den måde sikrer du, at overfladen på produktet ikke går i stykker.

Jelly

Jelly er en blanding af polyvinylklorid (PVC) og gummi. Det er et populært materiale til især begynder sexlegetøj, da det er billigt og kan fremstilles i stort set enhver tænkelig form. Det har fået navn efter dets bløde tekstur, som føles ligesom gelé. Jelly-fans er netop vilde med denne glatte, bløde overflade, som får dildoer i dette materiale til at føles meget realistiske.

Den bløde finish kommer fra det blødgørende kemikalie ftalat, som har potentielle sundhedsrisici og kan give allergiske reaktioner. Alle jelly-modellerne fra Sinfuls eget brand, Baseks, er dog 100% fri for ftalater.

Jelly er generelt et porøst materiale, som derfor kan være grobund for bakterier. Sørg derfor altid for at rengøre dit jelly-legetøj grundigt efter hver brug.

Vi anbefaler desuden, at du kun bruger vandbaseret glidecreme sammen med jelly-sexlegetøj.

Hånd der holder en gennemsigtig jelly dildo

TPE

TPE er en forkortelse for ‘thermo plastic elastomer’, eller termoplastisk gummi. TPE er det materiale, der bruges til at fremstille realistisk sexlegetøj. Der findes efterhånden en del registrerede varemærker, som blandt andet CyberSkin, Ultraskyn, Fanta Flesh og TruSkyn – og de er alle fremstillet med termoplastisk gummi.

TPE, og særligt real feel-materialet, er et ekstremt porøst materiale og bør derfor håndteres og vedligeholdes ordentligt. Rengør altid dit TPE-sexlegetøj med varmt vand og mild sæbe, eller sexlegetøjsrengøring. Når det er tørt, bør du vedligeholde og beskytte overfladen med plejende pulver, som genopfrisker den realistiske, bløde overflade.

TPE-legetøj smelter nemt og tager hurtigt farve fra andre genstande, så opbevar dem i en opbevaringspose eller æske for sig selv på et mørkt, køligt sted.

Brug kun vandbaseret glidecreme med sammen med din produkter fremstillet af TPE.

ABS-plast

ABS er en forkortelse for ‘akrylonitril, butadien og styren’. Det er en hård, glansfuld plasttype, der er populært at fremstille sexlegetøj af. ABS bruges ofte til vibrerende dildoer, som ofte har en blød ydre overflade af TPE for at gøre produktet mere realistisk i udseende og fornemmelse.

Den vigtigste egenskab ved ABS er, at det er et ikke-porøst materiale, hvilket gør det nemt at rengøre. En mild desinficerende eller sexlegetøjsrens, samt varmt vand fra hanen, er alt, hvad du har brug for.

Brug en vandbaseret glidecreme med produkter af ABS-plast – også hvis den er belagt med TPE.

Metal/stål

Ståldildoer er tunge, nærmest uopslidelige og designet til levere temmelig intense sexoplevelser. De er ikke for alle, men dem der elsker dem er vilde med deres tyngde og styrke. De støbes i rustfrit medicinsk stål og håndpoleres, til de er spejlblanke.

De er sikre at bruge for din krop og fantastiske til temperaturleg, da de nemt og hurtigt kan opvarmes eller nedkøles i vandbad til lige den temperatur, du ønsker. Test temperaturen på indersiden af din underarm, inden du bruger den intimt.

Hvis du passer godt på din ståldildo, har du en bedste ven for livet. Rengør den med vand og mild sæbe, og opbevar den separat i en beskyttende pose eller æske.

Vi anbefaler at bruge silikonebaseret glidecreme sammen med din ståldildo.

Stål dildo med små vanddråber

Glas

Glasdildoer er ligner ofte små kunstværker i sig selv. De er æstetiske og smukke at se på – perfekte til at pryde enhver vindueskarm med respekt for sig selv.

De af lavet af borosilikatglas, som ikke sprænger under tryk, eller når det udsættes for kulde- og varmepåvirkning. Borosilikatglasset støbes i solide former, hvilket giver dildoerne noget mere tyngde, samtidig med at det gør dem ekstremt holdbare og sikre at bruge for kroppen.

Dildoer af glas er nemme at rengøre og allergivenlige. Det faste materiale kan give en mere intens oplevelse, og de kan samtidig bruges til pirrende leg med temperaturer. Prøv at nedkøle produktet i køleskabet, eller varm den op i varmt vand inden brug – det giver en helt unik oplevelse.

Du kan bruge en hvilken som form for glidecreme sammen med glas-modellerne.

Sten

De allerførste dildoer vi mennesker skabte til os selv var lavet af sten og kan dateres 30.000 år tilbage til oldstenalderen. Det debatteres selvfølgelig stadig, om de blev brugt til ren fornøjelse eller til religiøse ritualer – men vi ved godt, hvilket hold vi er på.

Moderne udgaver er håndlavetlavet af stenarter som granit og kvarts. Det betyder også, at du aldrig kan købe to helt ens dildoer af sten. Af samme grund er de derfor også forholdsvist dyre, men til gengæld meget holdbare.

Du kan med fordel lægge din stendildo i varmt vandbad inden brug, så den bliver dejlig varm og føles endnu mere levende og blød mod huden.

Vi anbefaler at bruge en vandbaseret glidecreme med din stendildo.

Træ

Trædildoer er lavet af specialbehandlet træ og er det mindst brugte materiale. Det er dog stigende i popularitet grundet dets bæredygtige og langtidsholdbare egenskaber. Disse modeller er desuden utrolig smukke og ofte håndlavede, hvorfor de også ligger i den dyrere ende prismæssigt. Da de er lavet af et naturligt materiale, vil du aldrig kunne finde to helt ens eksemplarer.

En trædildo vil aldrig føles kold, og den er nem at rengøre takket være den særlige belægning, som ofte vil bestå af flere lag vandbaseret lak, der er sikkert at bruge for din krop. Da træ er et naturligt materiale, er det fri for ftalater og andre kemikalier og dermed et godt alternativ for allergikere.

De fleste modeller rengøres bedst med en blød klud og en smule mild sæbe, men vær opmærksom på at andre anbefalinger kan gøre sig gældende afhængigt af træsort og overfladebehandling. For at beskytte din legetøj af træ mod slag fra andre genstande, som kan beskadige belægningens overflade, bør du opbevare den i en glat, tyk og gerne foret stofpose.

Du kan bruge alle typer glidecreme med din trædildo, men vi anbefaler en god oliebaseret variant.

Hånd der holder en brun træ dildo

5 tips til at få det bedste ud af din dildo

Uanset hvilken type, materiale eller farve du vælger, så får du her nogle tips til, hvad du bør overveje for at få det bedste ud af din foretrukne dildo.

1. Kropstype og fysisk formåen

Det giver næsten sig selv, at den måde vi er skruet sammen på er afgørende for, om en bestemt dildo er den rette for os.

Hvis du for eksempel er til kraftige stød, kan det i sig selv være hårdt arbejde at bruge en denne type sexlegetøj helt alene, og for nogen måske helt umuligt afhængigt af størrelse, armlængde eller begge dele. I disse tilfælde kan en længere eller krum model være løsningen.

Har du problemer med armen eller håndleddet, kan du ligeledes gå efter en krum eller mere ergonomisk udformet dildo. Her kan vægten også være afgørende for, om man kan bruge den, så pas på med de modeller der findes i tungere materialer som stål og glas. Alternativet kan være en udgave med sugekop, som du kan bruge håndfrit.

2. Opvarmning

Enhver form for penetrationssex er bedre, frækkere og sikrere, hvis du starter med at varme op. Når du er ophidset, så slapper kroppen bedre af og på den måde vil penetrationen – uanset om den foregår vaginalt eller analt – føles mere behagelig.

Hvis du er sammen med en partner, så kys hinanden inderligt og længe, rør ved hinandens erogene zoner eller varm op med anden form for forspil. Kører du sololøb, så pir dig selv med dine hænder, en vibrator eller andet sexlegetøj for at sætte stemningen.

Når vi er godt ophidsede, åbner skeden sig op, afslappes og fyldes med naturlig smørelse. Anus slapper også af, men producerer ikke naturlig smørelse, så husk masser af anal glidecreme.

Kvinde ligger i seng iført hvidt lingeri

3. Eksperimentér med dybde og vinkel

Når det kommer til sexlegetøj generelt, anbefaler vi altid at eksperimentere sig frem, og da dildoer er noget af det mest alsidige sexlegetøj, der findes, er de selvfølgelig ingen undtagelse. De er nemlig ikke blot skabt til at støde.

Afhængigt af deres form, længde og tykkelse bør du eksperimentere med både dybde, hastighed og penetrationsvinkel. Prøv at rotere eller vugge sexlegetøjet – eller få den til at vrikke sig fra side til side inden i dig.

Betragt din leg som en måde at lære din krop, og hvad der føles rart for den.

4. Brug glidecreme – masser af glidecreme

Vi har sagt det før og gør det gerne igen. Glidecreme får al sex til at føles bedre, så kom godt med glidecreme på din dildo, inden du går til makronerne. Hvis du morer dig med en model af silikone, har du måske brug for meget glidecreme, mens du med en glas- eller stål variant muligvis ikke har brug for så meget. Prøv dig frem!

Uanset hvad, vil tilstrækkelig med smørelse sikre, at væv og slimhinder ikke bliver irriteret. Tjek under de forskellige materialer, hvilken type glidecreme du skal bruge – og vælg så en glidecreme af høj kvalitet, som er god for dig og din krop.

Glidecreme i hvid tube der bliver hældt ud i hånden

Se vores store guide til glidecreme, hvis du vil vide lidt mere om dine muligheder.

5. Prøv forskellige teknikker af

Vi vil gerne inspirere dig til at eksperimentere lidt mere med din dildo, så her kommer fire forskellige teknikker, du kan prøve af – eller lade din partner pirre dig med.

Stød nedad
Selvom du har en helt almindelig, og meget lige udgave, kan du stadig lege med lidt med vinklen du bruger den i. Prøv at lade den støde nedad mod din ryg, hvis du ligger på ryggen. Dette vil få dildoen til at bevæge sig op og ned mod din klitoris, hvilket for mange resulterer i intens stimulation, der vil efterlade dig i åndeløs ekstase.

Stød opad
Prøv også det modsatte, nemlig at støde opad med spidsen, mod det forreste af kroppen, når du ligger på ryggen. På denne måde kan du få den til at støde mod dit G-punkt – det superfølsomme område, som mange finder ekstremt orgasmisk. Hvis du ikke er til alt for intens stimulation lige der, så kan en blid rokkende bevægelse med en krum model også føles fantastisk.

Lad den twiste
Skedeåbningen har masser af følsomme nerveender, som du kan stimulere med din dildo. Prøv at twiste den rundt og stimulere skedeåbningen og hele området omkring den. Dette er særligt skøn, hvis du har en model med struktur.

Dobbelt op
Hvis du er til anal leg – eller gerne vil eksperimentere med det – kan det virkelig bringe fornøjelsen til et helt andet niveau, hvis du bruger en analplug samtidig med at du morer dig med en dildo vaginalt. Når du har anal legetøj inde i anus, lægger det pres på skeden, så den bliver strammere og mere følsom over for de bevægelser, du laver med vaginalt.

Tre butt plugs i forskellige farver

Gør det, der føles rigtigt

For at opsummere er der mange veje til den rigtige dildo for lige netop dig. Det vigtige er, at du overvejer, hvad du skal bruge den til, hvor stor den skal være, og hvordan den skal føles.

Som alt andet sexlegetøj kan dildoer være fantastiske både solo og med en partner. Husk blot på, at selvom disse produkter ofte spejler ægte peniser, så bevar prespektivet. Det er legetøj designet til at være tilbehør i soveværelset (eller hvor du nu bruger det). De er ikke ment som en erstatning for en partner og bør heller ikke ses som en trussel mod en. I skal bare se det som en venlig hjælper.

Og husk, at alle er forskellige. Så find en model – og en teknik – der fungerer for dig, ved at gøre dit forarbejde, eksperimentere og lege.

Rigtig god fornøjelse!