Danskerne har fået sexlysten tilbage! Og det er ikke bare den ”almindelige” sexlyst. Nej, det er den slags sex, hvor håndjern, manchetter og måske ligefrem et par klask i måsen er en del af legen.
Okay, det er måske ikke lige ALLE danskere, men i hvert fald dem, som har (eller hvis partner har) læst den første bog i bestsellertrilogien Fifty Shades. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er begejstret. Naturligvis fordi jeg lever af at sælge sexlegetøj, men i langt højere grad fordi jeg synes, det er interessant at se, hvordan en (ifølge anmelderne, ikke engang særligt velskrevet) bog kan ændre hele vores mindset omkring sex – og så endda den slags sex som har at gøre med dominans og bondage.
Inden jeg skriver videre om Fifty Shades fænomenet, skal jeg måske lige fortælle, hvad det er for en bog vi snakker om. Fifty Shades – Fanget er den første bog af tre. I oktober måned udkommer også 2’eren og 3’eren på dansk. Bøgerne handler om den litteraturstuderende Anastasia Steele, som møder den karismatiske og succesfulde forretningsmand Christian Grey.
Hun drages af hans karismatiske sind, hans smukke ydre og hans til tider skræmmende, anderledes og udfordrende seksuelle præferencer. Han indvier hende i sit erotiske univers, hvor både piske, håndjern og bomuldssnor er en væsentlig del af legen. Og selvom Anastasia er en smule skræmt, indleder hun et passioneret forhold til ham.
Hvis du hellere vil se et videoindslag om bogen end at læse om den, så se indslaget fra TV2 Østjylland,hvor jeg var inde i studiet for at snakke om Fifty Shades.
Fifty Shades of Grey har bredt sig som en steppebrand
Bogen har solgt mere end 31 millioner eksemplarer og er lige nu oversat til 41 sprog. Det er den mest solgte paperback nogensinde, og den har slået salgstallene for både Harry Potter og Davinchi Mysteriet med flere længder.
Og det er der ikke noget at sige til. For det er på mange måder en virkelig god roman. Den er virkelig svær at lægge fra sig, når først man er startet. Det er ikke løgn, når der står bag på bogen, at den vil ”forføre dig, besætte dig og blive hos dig for altid”.
Det er især vi kvinder, som er vilde med den. Historien er da også blevet kaldt ”mummy porn”, fordi det hverken er beskidt eller udpenslende, men derimod en erotisk historie, hvor vi får både kærlighed og en lækker mand, der ved, hvordan man forfører og tilfredsstiller en kvinde.
Måske er det bogens evne til at hive vi kvinder ud af hverdagens stress og jag eller måske dens evne til at beskrive vores inderste fantasier og drømme, der gør den så populær. En ting er i hvert fald sikkert: den har fået os til at fyre op under sexlivet, og vi køber SM- og bondage-udstyr som aldrig før.
I USA og England er salget af noget helt bestemt sexlegetøj boomet efter Christian Grey har præsenteret os for bl.a. piske, blindfolds og bækkenbundskugler, som han bruger til at give Anastasia de mange nydelsesfulde oplevelser.
Hos Sinful har vi bl.a. oplevet en stigning i salget af piske på hele 78 %, efter at den megen hype omkring bogen startede tilbage i juni måned. Den af vores piske, som vi sælger flest af er vores LELO Sensuaruskindspisk.
På vores blindfolds er der sket en stigning i salget på 29 %. Og med håndjern er det steget med hele 71 %. Et af vores mest solgte blindfolds er Sportsheets blindfoldet. Det er lavet af et blødt materiale og derfor meget behageligt at have på.
Jeg synes det er interessant, hvordan SM og bondage pludselig er blevet mainstream herhjemme. Og endnu mere interessant er det at se, hvordan en bog kan være skyld i det. Jeg kommer til at tænke tilbage på, hvilken effekt tv-serien Sex and the City havde på udbredelsen af den populære rabbit vibrator.
Serien har virkelig haft en stor indflydelse på udbredelsen af sexlegetøj – rabbit’en blev efter serien et accepteret ”cafe-emne”, som man talte om, som var det et andet husholdningsapparat. Og det samme ser nu ud til at ske med bondage og SM legetøj.
Jeg er sikker på, at vi vil komme til at sælge endnu flere af vores mest solgte bondage sæt, som er et sæt bestående af fire stropper, der hver har en manchet påsat.
I USA er Fifty Shades feberen gået så vidt, at man taler om et snarligt babyboom. Bogen får den fulde ære for dette.
Om det går så vidt i Danmark skal jeg ikke kunne sige (måske der derimod snart kommer en stigning i salget af kondomer…!), men at bondage og SM er gået mainstream er i hvert fald én ting, der er sikkert.
Fifty Shades og ”Yaay”
Jeg har kaldt bogen for ”mummy porn” og skrevet, at det især er vi kvinder, der er vilde med bogen. Men mænd skylder virkelig sig selv at læse den. Det er ikke tilfældigt, at bogen af mange mænd er blevet kaldt ”Fifty Shades og Yaay”, får de nyder i den grad også godt af udgivelsen.
En af USA’s mest berømte sexologer, Jaiya, har forsikret, at mænd også bør læse med. Mænd kan nemlig sagtens lure et par tricks af manden med de grå øjne – Christian Grey. Her er, hvad Jaiya skriver:
“Okay fyre, især jer, som gerne vil være en fantastisk elsker, jeg skal fortælle jer en hemmelighed. I vil få en løsning på mysteriet om kvinders seksuelle psykologi, hvis I læser deres erotiske noveller. Ja, 50 Shades of Grey kan virkelig give jer en idé om, hvad vi kvinder går og fantaserer og drømmer om i soveværelset.”
Læs den!
Jeg kan kun anbefale alle at læse denne erotiske trilogi. Du kan ikke undgå, at den vil sætte gang i nogle interessante tanker, drømme og fantasier, og den vil med garanti ændre dit sexliv. Du får kærlighed, du får kink, og du får frem for alt: lyst!
Og nå ja, så glemte jeg vist at nævne, at et gråt slips aldrig bliver det samme igen, efter at du har læst bogen.
Rigtig god læselyst.