Guides

Få gang i dialogen og styrk forholdet

OBS: Mathilde har været i TV2 Østjylland og tale om de ting, der irriterer os ved vores partner og hvad vi kan gøre ved det. Se indslaget her >>

I den sidste par uger har mange medier nævnt en undersøgelse foretaget af et datingsite, der viste, hvad vi er mest irriteret over ved vores partnere, og hvad der i sidste ende kan munde ud i utroskab. I stedet for at fokusere på det negative ser vi hos Sinful.dk undersøgelsen som en oplagt mulighed for at få skabt dialog derhjemme.

Det er sjældent så let som det lyder for der kan hurtigt komme følelser i klemme, men hvis der er noget der irriterer jer, så prøv at se dette som en god mulighed for at tale om tingene. Det er oftest givet bedre ud at være ærlig og pleje forholdet, i stedet for at bruge tid og energi på de ting, der irriterer os.

Det er ikke altid helt let at fortælle sin partner at hans snorken påvirker ens nattesøvn eller at hendes dårlige humør kan gøre en lidt træt, for det kan være et meget ømt punkt og det kan hurtigt give sårede følelser. For at gøre det en smule nemmere at få snakket tingene igennem har vi samlet et par tips, der måske kan hjælpe. Græsset er tit grønnere, der hvor man vander det, så læs vores tips herunder og få godt gang i dialogen:

Find hinanden og åben op

dialogspilletI en travl hverdag med masser at se til kan det være svært at få tid til at slappe ordentlig af, men hvis I skal ha’ talt ordentligt sammen kan det være en god ide at give telefonen og computeren en pause og tage jer tid til hinanden.

Kobl fra og find hinanden med Dialogspillet, der er udviklet af den danske parterapeut Tomas Friis, for at bringe nærheden, varmen og dybden tilbage i jeres samtaler. Spillet handler om bl.a. kærlighed, værdier, drømme, parforhold og familie og med det får I åbnet op så det er nemmere at tale om de ting, I gerne vil forbedre.

Få en god nat i drømmeland

Når I har skabt nærhed og I har åbnet jer op for hinanden, kan det være en god ide at starte med at I hver i sær laver en liste 10 ting, I er rigtig glade for ved jeres parforhold, samt 10 ting, I gerne vil forbedre. På den måde er fokus mindre negativ, I viser hinanden, at I gerne vil ha’ det til at fungere samt at I gerne vil finde løsninger.

Hvis din partners snorken er en af de ting du gerne vil forbedre, er du ikke alene; hele 25,7 % af de adspurgte kvinder og 7 % af de adspurgte mænd fandt nemlig, ifølge undersøgelsen, deres partners snorken generende.

_repropperDu snorker!” er måske ikke den bedste indgangsvinkel hvis du gerne vil gøre din partner opmærksom på, at du ikke altid får meget nattesøvn.  Fokuser på hvad der kan gøres bedre ved at sige, ”Ved du hvad skat, jeg føler mig en smule gnaven (hvis det er det du er) for tiden, og jeg tror måske det er fordi min nattesøvn ikke er helt optimal. Faktisk tror jeg min nattesøvn ville blive bedre hvis vi kunne finde en løsning i forhold til din snorken?”.

Måske problemet let kan klares med et par ørepropper? Det er da en hurtig og billig måde at løse udfordringen med snorken på – en løsning der oven i købet kan give bedre søvn og bedre humør.

Find roden til problemet

Alle kan have en dårlig dag men hvis der bliver for mange af dem og for meget tid går med at være sur og vred, kan det selvfølgelig påvirke forholdet. Og netop dårligt humør ser ud til at være et af de største problemer i parforholdene for hele 30,3 % af mændene og 21 % kvinderne i undersøgelsen bliver irriteret af deres partners surhed og vrede.

Er dårligt humør også et problem hjemme hos jer, så snak sammen og find ud af hvor problemet er. Hvis I er stressede kan en gåtur sammen om aftenen måske hjælpe med at koble af og finde ro, og hvis det bunder i usikkerhed kan lidt mere opmærksomhed eller nærvær måske gøre underværker. Det er meget lettere at vide hvor man skal gøre noget anderledes, når man ved hvad problemet er, for de færreste af os er jo tankelæsere.

Kropsfølelse, selvværd og udstråling

At det er vigtigt at ha’ fysikken i orden, viste undersøgelsen også. Hele 10,6 % af mændene udtrykte nemlig utilfredshed med deres partners krop. Hvis I virkelig er vilde med hinanden er det nok ikke et par ekstra kilo eller den måde jeres kroppe er formet, der er afgørende; derimod er det følelserne for hinanden og det I har sammen, der er vigtigt.

Baci_lingerikjoleI stedet for altid at se – og lægge vægt på de små kropslige ting, du ikke så godt kan lide ved din partner, så find de ting du godt kan lide ved din partner og fremhæv dem. Sexet undertøj og et par selvsiddende strømper kan gøre meget for selvværdet og udstrålingen, og på hvor tiltrækkende vi er for hinanden, og hvis du overrasker din partner, er der både gode chancer for at du får point for forkælelsen og for dit engagement i forholdet.

TIP: Vælg efter hvad din partner kan lide, og find den rigtige størrelse ved at se på det tøj, der sidder rigtig godt på din partner. Uanset hvor velmenende det er, at købe for småt tøj, så er det altid meget dejligere at få tøj der passer.

Motiver hinanden til at gøre mere

At have en doven partner eller en, der ikke rydder op efter sig selv, kan ifølge undersøgelsen være irritationsmomenter for både kvinder og mænd.

paddle7,2 % af mændene og 6,3 % af kvinderne i undersøgelsen finder deres partners dovenskab generende, mens henholdsvis 9,9 % af mændene og 2,1 % af kvinderne gerne så, at deres partner var bedre til at rydde op efter sig selv.

Begge disse ting er noget I måske kan arbejde på sammen, igennem lidt kærlig leg. Måske I kan motivere hinanden med udsigten til lidt kærlige smæk bagi med en pisk eller paddle, hvis ikke han kommer op af sofaen eller hun ikke rydder op efter sig selv – eller måske straffen skal være at der ingen smæk er, alt afhængig af hvad I kan lide. Mulighederne er mange, det er bare med at finde ud hvad der virker godt for jer.

Hjælp hinanden og styrk den gensidige tillid

Hvis du synes at din partner har en smule for meget kropsbehåring, er du ikke alene og heldigvis er der råd at hente for både dig og 7 % af undersøgelsens adspurgte mænd.

Shave_safeFremhæv f.eks. at du finder ham mere sexet når han er trimmet fordi man så bedre kan se hans krop, eller tilbyd at hjælpe hende med barberbladet så hendes lækre ben bliver endnu mere lækre. Måske det er dig selv, der kærligt får tilbudt hjælp med skraberen og hvorfor så ikke få det bedste ud af det og bruge det som en mulighed for at komme hinanden nærmere?

I kan evt. instruere hinanden, så I begge ved hvordan I gerne vil ha’ det gjort, og så overlade skraberen til hinanden. Det viser stor tiltro til hinanden og I vil sikkert begge gå meget forsigtigt til værks. Med Shave Safe barberskum og vores guide til intimbarbering kommer I rigtig godt i gang.

Intimitet og tiltrækning i højsædet

Det er ikke alle, der sætter pris på at deres partner går på toilettet med døren åben, selvom det ofte kan være et tegn på at de føler sig trygge og afslappede i forholdet. Faktisk er en åben dør under toiletbesøg irriterende for 3,4 % af mændene og 1,7 % af kvinderne fra undersøgelsen.

Hvis du foretrækker at I hver især går på toilettet med lukket dør, så læg vægt på at du gerne vil bevare intimiteten imellem og tiltrækningen imellem jer. Hvis noget så simpelt kan resultere i at I nyder hinanden mere, vil de fleste nok kunne motivere sig til at lukke døren.

Gå glad i bad

God hygiejne gør dig både velduftende og mere tiltrækkende, hvilket 7,7 % af mændene derude måske kunne lære lidt af. Ifølge undersøgelsen ønsker 7,7 % af de adspurgte kvinder nemlig bedre hygiejne hos deres partner.

SkinocareHvis du ikke er helt tilfreds med din partners personlige hygiejne så undersøg, som en start, hvilke produkter din partner bruger i badet. Er det f.eks. en meget stærk sæbe, der bliver brugt over hele kroppen, kan det i værste fald både give kløe, svie og lugtgener. Brug i stedet en intimsæbe, der har en passende PH-værdi, som er mild og som indeholder mælkesyrebakterier. Den kan I med fordel bruge begge to.

Gør intimsæben alene ikke tricket så inviter din partner med i bad og nyd at vaske hinanden under det varme vand. Sluk det oftest praktiske badeværelseslys og tænd op for stearinlysene – det gør bare badet lidt mere romantisk. Det kunne jo sagtens ende ud i både bedre hygiejne og flere kærlige stunder sammen.

Værdsæt forkælelsen

Hele 18,3 % af kvinderne i undersøgelsen angav, at de synes deres partner er nærig.  At mange mænd skulle være nærige er dog ikke det billede vi har her hos Sinful.dk; vores tal viser nemlig at det primært er mænd, der køber det sexlegetøj, I nyder sammen og dermed ham der sørger for jeres fælles forkælelse. Det er vi naturligvis rigtig glade for, fordi vi elsker at vide, at vores mandlige kunder forkæler en masse danske kvinder.